Fællesskabet

FÆLLESSKABET

Når så mange mennesker bor og færdes så tæt på hinanden, er det vigtigt at have nogle fælles adfærdsregler.


Vi er jo ikke ens, og har heller ikke nødvendigvis samme holdning til, hvad der er pænt, praktisk og hensigtsmæssigt.

En del regler har været fastlagt via vedtægterne siden day one (fx.farven på træværket). Nogle af dem er dog blevet modereret hen over årene (f.eks carportenes udformning) via generelle dispensationer vedtaget af generalforsamlingen.


De særlige regler, der især har været diskuteret, kan læses herunder:


  • Brug af fællesarealer – herunder fælles p-pladser og vendepladser.
  • Carportene: Carportene skal være hvidmalede og kan have 1 af 2 udformning:  klinkebelægning eller den oprindelige udformning
  • Husenes træværk: Al udvendigt træværk skal være hvidt, og kun hvidt.
  • Campingvogne: Campingvogne må ikke stå permanent på området. Man skal selvfølgelig have tid til at pakke/pakke ud og rengøre, så op til 5 dages parkering accepteres.
  • Udnyttelse af loftsetager: Når loftsetager udnyttes, skal eventuelle vinduer have samme str. og placering som de oprindelige tagvinduer.
  • Døre og vinduer: Hvis man ønsker at udskifte sine yderdøre, skal de nye døre matche de oprindelige. Hvis der fx. kun er ét vindue i den nye, skal dette størrelses- og placeringsmæssigt ligne det øverste i de oprindelige døre.


Til orientering, så skal der søges om byggetilladelse, hvis man ønsker at indsættes vinduer i gavle om mod skæl.

NABOHJÆLP

Undgå indbrud - sig hej til folk på vejen!

Det kan godt betale sig at sige hej og sende et lille smil i naboernes retning. En hilsen kan nemt blive vejen til det gode samarbejde, og det samme hej kan forvandle en tyv til en forbipasserende. Tyve er nemlig ikke interesserede i, at blive set.

På Nabohjælps app kan du finde alle nabohjælperne i dit nabolag - det er begyndelsen på det gode samarbejde.

Appen koster ingenting - du finder den på Google Play og App Store.


Læs mere om Nabohjælp